7 idiotiske ting du hører om dansk fodbold

Hvem har ligaens dummeste maskot?

Èn ting er at drysse stjernestøv på banen og spille sambabold, men når der render en tyk, slidt tøjbamse rundt ude på sidelinjen, så går der lidt af det flotte af det hele. Vi taler om helhedsindtrykket. Derfor er det heller ikke ligegyldt, hvordan maskotten ser ud. Her er Superligaen top og flop:

Top 3

AGF: Ja, okay. Alene det, at de har kaldt deres maskot for AROS, burde måske være diskvalificerende, men tænk engang på den selvironi, der bliver leveret. Omvendt kasket og tungen ud af munden – præcis sådan som modstanderholdene har det – når de er på vej til Århus. Og er maskotten som sin klub, vil den helt sikkert fortsætte med at have børnesygdomme – langt op i alderdommen. Denne Bjørn bor i øvrigt ikke i “Det Blå Hus”, men derimod i “De Hvides Galehus”.

AGF

 

 

FCK: Løven Leo er bare hyggelig. Modsat sin fjerne slægtning, Cecil fra Zimbabwe, er det ikke lykkedes nogle af modstanderne i Superligaen af få bugt med ham. Modsat AROS er der da også en smule tegn på liv i øjnene, hvorfor man hurtigt kommer til at holde af dyret.

fck

 

 

Aab: Theodor er navnet på denne maskot. I sig selv er han lidt fimset, men alligevel er der noget over denne fyr. Måske fordi han modsat mange af de andre maskotter har en fysik, der gør, at han ved første øjekast ligner en fra spillertruppen.

theodor

 

 

Bund 3

Viborg FF: Hvis man tager på kør-selv-ferie til hvilken som helst campingplads i Italien, har man formentlig oplevet at ligge ved en eller anden røvsyg pool sammen med en gruppe tyske og hollandske turister. De har altid sådan et krokodille-badedyr med lidt for lidt luft efter fem dage med voldelige børn. Sådan ser Viborgs maskot, Krokodillen Willy, også ud.

Viborg FF

 

 

FC Nordsjælland: En tiger der hedder Timba. Wauw. Opfindsomheden er som altid overraskende stor i Farum. Men udover at være en kopi af tigeren fra Kong Fu Panda, så har de også valgt det dyr, der lægger længst væk fra det, man tænker på, når der bliver sagt FCN. De fire mennesker, de har med på udebaneafsnittene er der i hvert fald ikke meget bid i.

FC Nordsjælland

 

 

Brøndby: Ja, okay. Det er måske lidt forudsigeligt, at jeg har smidt brøndbys maskotter på her. Men kig dog på dem! Det ligner Batman og Robins handicappede kæledyr. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor, at man ude på vestegnen har ønsket at have to maskotter, men mærkeligt er det i hvert fald. Og hvad sker der for frisuren – selv Magnus Eriksson – må da kigge på drengen (Brøndus) og tænke sit. Isbjørnen hedder i øvrigt Nanok. Det er grønlandsk for… Isbjørn.. Ja, opfindsomheden skal de ikke have point for.

Brøndby IF
Er du enig i min top/bund 3?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 idiotiske ting du hører om dansk fodbold