Hvem har ligaens dummeste maskot?

Èn ting er at drysse stjernestøv på banen og spille sambabold, men når der render en tyk, slidt tøjbamse rundt ude på sidelinjen, så går der lidt af det flotte af det hele. Vi taler om helhedsindtrykket. Derfor er det heller ikke ligegyldt, hvordan maskotten ser ud. Her er Superligaen top og flop:

Top 3

AGF: Ja, okay. Alene det, at de har kaldt deres maskot for AROS, burde måske være diskvalificerende, men tænk engang på den selvironi, der bliver leveret. Omvendt kasket og tungen ud af munden – præcis sådan som modstanderholdene har det – når de er på vej til Århus. Og er maskotten som sin klub, vil den helt sikkert fortsætte med at have børnesygdomme – langt op i alderdommen. Denne Bjørn bor i øvrigt ikke i “Det Blå Hus”, men derimod i “De Hvides Galehus”.

AGF

 

 

FCK: Løven Leo er bare hyggelig. Modsat sin fjerne slægtning, Cecil fra Zimbabwe, er det ikke lykkedes nogle af modstanderne i Superligaen af få bugt med ham. Modsat AROS er der da også en smule tegn på liv i øjnene, hvorfor man hurtigt kommer til at holde af dyret.

fck

 

 

Aab: Theodor er navnet på denne maskot. I sig selv er han lidt fimset, men alligevel er der noget over denne fyr. Måske fordi han modsat mange af de andre maskotter har en fysik, der gør, at han ved første øjekast ligner en fra spillertruppen.

theodor

 

 

Bund 3

Viborg FF: Hvis man tager på kør-selv-ferie til hvilken som helst campingplads i Italien, har man formentlig oplevet at ligge ved en eller anden røvsyg pool sammen med en gruppe tyske og hollandske turister. De har altid sådan et krokodille-badedyr med lidt for lidt luft efter fem dage med voldelige børn. Sådan ser Viborgs maskot, Krokodillen Willy, også ud.

Viborg FF

 

 

FC Nordsjælland: En tiger der hedder Timba. Wauw. Opfindsomheden er som altid overraskende stor i Farum. Men udover at være en kopi af tigeren fra Kong Fu Panda, så har de også valgt det dyr, der lægger længst væk fra det, man tænker på, når der bliver sagt FCN. De fire mennesker, de har med på udebaneafsnittene er der i hvert fald ikke meget bid i.

FC Nordsjælland

 

 

Brøndby: Ja, okay. Det er måske lidt forudsigeligt, at jeg har smidt brøndbys maskotter på her. Men kig dog på dem! Det ligner Batman og Robins handicappede kæledyr. Og jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor, at man ude på vestegnen har ønsket at have to maskotter, men mærkeligt er det i hvert fald. Og hvad sker der for frisuren – selv Magnus Eriksson – må da kigge på drengen (Brøndus) og tænke sit. Isbjørnen hedder i øvrigt Nanok. Det er grønlandsk for… Isbjørn.. Ja, opfindsomheden skal de ikke have point for.

Brøndby IF
Er du enig i min top/bund 3?

7 idiotiske ting du hører om dansk fodbold

1: “Du skal holde med de andre danske hold, når de spiller europæisk fodbold

– Nej. Jeg skal sateme ikke holde med Brøndby, når de en skønne dag lander et europæiske gruppespil. Jeg buher og pifter af dem hver eneste weekend, og det ændrer sig ikke bare fordi, de nu møder et østeuropæisk eller tysk hold.

giphy3

 

2: “Vi kan ikke få nok af eventyret om Hobro

– Jo, det kan vi faktisk godt. De har spillere fra alle kontinenter, fuldtidsprofessionelle spillere, nyt stadion osv. Det lugter efterhånden lidt søgt og selvsmagende, når de taler om sig selv som “de små landmænd”. I er fodboldspillere. Ikke prinser og prinsesser!

businesslunch

 

3. “FCK har kun medløberfans

– Det er SÅ trættende, at man næsten ikke længere registrerer det, når denne påstand bliver sagt. Som FCK-tilhænger er man efterhånden glad, når denne diskussion åbner sig, så man kan smide sine fakta på bordet og se hvordan, at det gør ondt på bøfferne.

seinf

 

4: “Superligaen har brug for AGF

– De mangler hvertandet år. Og det går da meget godt uden.

suck

 

5: “FC Midtjylland er klassens frække dreng

– Det VIL de gerne være. Men det er ikke det samme som, at de rent faktisk er det. De er ikke klassens frække dreng, de er mere klassens irriterende mobbeoffer, der sidste år havde lidt medvind, da det lykkedes ham at score en høj karakter efter at have lånt sin storebrors gamle blækregning.

fcm

 

6: “FC Nordsjælland spiller polereret fodbold

– Hvis du er en af dem, der går rundt og bruger ordet pænt og FCN i samme sætning, så er det tid til at komme ud af fortiden. Det er efterhånden mange år siden, at FC Nordsjælland spillede bolden langs jorden (plastiktæppet) og i øvrigt blev blæst ud af banen mod hold som Juventus. Om det så var pænt at se på, kan altid diskuteres.

Pivot_soccer

 

 

7: “SønderjyskE får mest ud af pengene

– Ja, okay. Indrømmet. De gør det faktisk meget godt. Men uanset hvor mange penge de hælder i holdet, vil de aldrig kunne flytte sig geografisk væk fra Sønderjylland. Så rigtige vindere – det bliver de aldrig.

redneckstyle_solutions_to_common_daily_problems_77

 

Er der noget, du er træt af at høre om Superligaen? 

Thomas Frankensteins monsterfrisure

I 1818 udgav den engelske forfatter Mary Shelley romanen “Frankenstein”. Bogen handler om en videnskabsmand, der sætter døde kropsdele sammen til ét helt menneske. På samme måde har Thomas Frank flere ting tilfælles med den fiktive videnskabsmand: Således har han i lang tid holdt liv i Daniel Aggers kronisk skadede krop og Martin Ørnskovs ødelagte karriere.

Frankenstein-620x484
Men siden den danske superliga kunne stifte bekendtskab med sin egen lille doktor, har der særligt været én ting, han har slået sig fast på. Èn ting der vækker opsigt i hele fodboldverdenen. Og det er hverken hans spillestil, karisma eller mandskabspleje. Det er derimod frisuren!

_FCK_-_Br_ndby_919214a

Håret

Det har fra starten af Thomas Franks karriere i bif været vigtigt for ham at signalere mentalt underskud. “Jeg er i ét med klubbens økonomi“-retorikken ses tydeligst i frisuren, der har et karakteristisk “jeg-er-lige-kommet-ind-efter-at-have-været-ude-i-regnvejret”-inspireret look.

“Jeg har ofte set på Edward Munchs “Skriget” og tænkt; Gad vide, hvordan frisuren ville se ud på den lille, forskrækkede fyr. Så gik jeg ind til min frisør, Karsten, og sagde: Jeg skal ligne skriget – ikke kun i ansigtet, men også med frisuren,” har Frank tidligere udtalt til klubbens hjemmeside.

Brøndby har forsøgt at udnytte cheftrænerens udseende til at hive et sponsorat hjem fra hårproduktsgiganten L’Oréal. Men som deres direktør udtalte:

“I L’Oréal har vi et slogan der hedder: “L’Oréal – fordi du fortjener det”, og hvis vi skulle have en mand som Thomas Frank som frontfigur, var vi nødt til at skifte slogan til noget a la “L’Oréal – fordi du ikke fortjener at ligne ham her”, og så kan vi faktisk bedre lide det slogan vi allerede har.”

 

Er Brøndbys Tifo det 8. vidunder her i verden?

Dagen derpå “New Firm” er der ingen tvivl på den københavnske vestegn, når der bliver spurgt ind til gårsdagens derby.

Tifoen, der kostede 250.000, bør udstilles på Statens Museum for Kunst og er at betragte som noget af det smukkeste, der nogensinde er kommet ud af Vestegnen.

“Når man tænker på, at vi betalte 4 årslønninger for den, så er jeg glad for, at den blev så flot,” udtalte en tilfældig brøndbytilhænger til Brug Bolden og uddyber:

“Nu har vi de sidste ti år været ubesejrede på tribunen, så det er dejligt, at der også endelig skete noget godt på banen.”

bøf

Det er i øvrigt kommet frem, at det ikke er bifs egne fans, der har udtænkt tifoen. Her er bifs supporternes eget udkast. Det færdige resultat blev udarbejdet af en række arbejdsløse håndværkere – heriblandt Mads Toppel.

Udkast:

COLOURBOX1164111 2280x886

 

Objektivt set var kampens højdepunkt dog bestemt, da Pukki gik ud af spillertunnelen med en 10-årig dreng, der var i fysisk bedre form og næsten lige så høj som den lille, pegende, finske nisse.

Pukki

Kampen endte som alle nok ved 1-0 til bif. Alle flag i den veluddannede del af Danmark valgte naturligt nok efterfølgende at flage på halv, mens vestegnens kommune og enkelte nordjyske byer omvendt valgte at fejre kampens resultat ved at drikke Mokai af champagneglas, spise marcipanbrød og sætte ild til høns.

Velkommen til Brug Bolden!

Velkommen til Brug Bolden. En blog, der tager et kritisk blik på Superligaen, og fortæller de sandheder ingen andre tør førtælle!